tirsdag den 16. juni 2009

16 juni 2009

Sidste dag inden turen går tilbage til DK.
Godt, jeg ikke er chauffør!!

I dag har vi atter lavet så lidt som muligt...været i byen og handle de sidste ting, en tur ved poolen ( vi har 29 gr ) og nogle af os har taget en lur, mens andre har købt jakkesæt. Igen !!
( Ja, det er Lynge, der smider om sig med pengene ).

Hvis jeg kort skal opsummere vores tur, så lyder det sådan her:

Dejlig tur , trods ændriger i planerne.
Masser af godt vejr.
Kanon natur.
Fået handlet en MASSE
Fået set en MASSE

men....... al for lidt rødvin !!!


Til jer, der har fulgt med i bloggen...tak for kommentarer

Til Søren.. Tak for alle dine opringninger...det liver dejligt at komme hjem igen.


Tak for denne gang...vi ses i DK

KH
Lone...og de andre

15 juni 2009

Afgang fra Kanab kl 10.30 og afsted mod Denver.
Lidt kedeligt at skulle forlade denne lille, søde by...i 30 gr varme.










Jeg vil undlade at skrive så meget om turen og i stedet lade billederne tale...dog vil jeg sige, at hele turen var så flot, så flot. Hver gang vi rundede et hjørne blev det hele endnu smukkere.








Vi kørte i forskellige bjerglandskaber...et langt stykke af vejen med Colorado floden lige ved siden af os. Vi er enige om, at det på sin vis er mere storslået end Gran Canyon...og det siger ikke så lidt.





Så bisonokser og hjorte.

Lynge tog en "klatretur" mens vi andre blev på "sikker" grund.






Vi var på et tidspunkt rigtig højt oppe i Rocky Mountains..ca 3,5 km vil jeg tro ...og der var blot 2 gr varme..det var sjovt i shorts !!!

Lange op og ned ture med 6-8% stigning/fald...tungen blev holdt lige i munden.

Det var en lang køretur (1008 km ), men vi nåede...efter 13 timer...frem til vores "gamle" motel i Denver, hvor vi bliver 2 nætter. Heldigvis havde de værelser til os...det havde været noget af en nedtur, hvis vi skulle ud og lede.

mandag den 15. juni 2009

14 juni 2009

Dejlig slappe-af-dag i Kanab.
Vi lavede så godt som ingenting lige bortset fra, at vi sad og nød det gode vejr, mensLynge tog sig en ordentlig lur.

Desværre fik Kizzie lavet en forkert bevægelse idag og fik forstrukket en muskel under skulderbladet. Så Kizzie var ukampdygtig en stor del af dagen.

Ved 16 tiden kørte vi ca 30 km udenfor byen for at kigge på The Pink Sand Dunes, som er et sted med kæmpe store sandbunker og de er, som navnet ganske rigtigt antyder, rødlige. Og så er det de fineste sandkorn og lækkert at gå i.








Vi indtog endnu engang aftensmaden hos Denny's Wigwam i gårdhaven. Vi havde ellers besluttet at gå på en anden restaurant, hvor vi skulle spise bison-bøffer, men der var meget lang ventetid på et bord.








Vi fik igen dejlig mad og tjeneren overtalte os til at få en let dessert. Den bestod af en blanding af baileys, pina colada og vamilieis med flødeskum...ikke dårligt, kan jeg oplyse.
Tilbage på motellet og drikke et par glas vin for derefter at suse i seng.
Turen går videre imorgen ved 9-tiden og der venter os en halv-lang køretur.

søndag den 14. juni 2009

13 juni 2009

Vi har besluttet at slappe lidt af og bliver derfor i Kanab 1 dag mere.

Vi ville alle gerne ud og køre på ATM'er i Zion National park og tog afsted ved 11 tiden. Kizzie og jeg havde en kanon oplevelse med de ATV'er for 2 år siden og vi glædede og meget til at opleve det igen.
Øv, hvor blev vi skuffede. For 2 år siden havde vi en herlig tur , men de havde nedlagt netop denne aktivitet pga for mange uheld og for stor besvær.Heldigvis kunne vi se bisonokser langt ude på marken...så lidt fik vi da med hjem.





Vi tog derfor tilbage til byen og overværede lige netop slutningen af en skyde-konkurrence der blev kaldt Cowboys mod politiet. Vi så en ca 10 år gammel drteng...i det store cowboy outfit...skyde med et eller andet stort våben på en køletaske. Indholdet var dynamit. Er du gal et brag! Alle var flot klædt ud i bedste gamle western stil...der var lidt "lille hus på prærien" over det....lidt ærgeligt, at vi ikke fik set starten.

Fik os en kop kaffe og kørte tilbage til motellet, hvor Lynge sprang i poolen.



Vi spiste aftensmad på et dejligt sted med god mad...og hygge i gården.



Betjeningen var hyggelig og uformel
og det hele var holdt i western stil.
Og vi fik KÆMPE portioner!








fredag den 12. juni 2009

12 juni 2009

Vi vågnede op i vores luksus-suiter...friske og veludhvilede!
Spiste morgenmad på Mac D på hotellet..sad udenfor i 30 gr kl 9.

Vi fik piccoloen til at hente vores baggage og fulgtes med ham ned til vores bil, som nu blev kørt frem til os.
Vi kørte ned af GADEN...Las Vegas Blvd ...også kaldet The Strib. Kørte over til Stratospheren.

De 2 modige piger jeg har med i bilen skulle nemlig op i tårnet...109 etager op...og samtidig køre i sådan en tivoli-ting, der hængte ud over kanten !!!!!!




Jeg skulle ikke nyde noget...men fik dog overtalt migselv til at tage med op...altså på 109ende etage. Jeg filmede de 2 unge damer, da de svævede ud i intet-heden. Godt gået! Og jeg rystede som et espeløv, når jeg kom for tæt på kanten.
Det var godt nok flot...og sikken en udsigt!

Elevatoren som vi kørte op med...hold fast nu...108 etager på 40 sek!!!








Så gik turen mod Utah...Kanab. Vi havde håbet, at få tid til at køre til Bryce Canyon på vejen. Vi havde dog aftalt med Bente og Lynge at mødes i Kanab kl 19...og iflg vores Gps ville vi først ankomme til Bryce kl 19. Det ville betyde, at hvis vi skulle bruge 1 eller 2 timer i Bryce, så ville vi først være i Kanab kl 23. Den gik jo ikke!

Lige inden ankomsten til Kanab kørte vi ind til en lille spiritus forretning. I Utah kan man nemlig ikke købe noget som helst med spiritus i ...i almiondelige forretninger. Kizzie og jeg kendte godt forretningen...men Lillian havde den oplevelse til gode.
Du komer ind i en forretning...møgbeskidt, fyldt med gamle aviser og gamle papkasser. En tussegammel dame sidder for enden af disken, som er overfyldt af alverdens ting...inklusiv en buket plastikblomster, der nok engang havde haft flere farver, men som nu kun var brune af støv og møg. Damen kunne ikke ekspedere os, fordi katten lige var hoppet op på skødet af hende...og den ville blive gal, hvis den ikke fik nok kæl!
Katten gik nu direkte op på disken og lagde sig godt tilrette...og den gamle dame, som dårligt kunne gå, havde nu tid til at betjene os.
Lillian var chokeret. Vi blev hurtigt enige om, at der vist ikke fandtes dets lige.

I Kanab kunne vi bare ikke finde værelser...ej heller på det motel vi boede på sidst.
Det lykkedes dog at finde et temmelig nedslidt motel i udkanten af byen. Vi bookede 1 nat der...og kørte tilbage til det motel vi kender og bookede 1 nat imorgen.
Vi ventede på Bente og Lynge...og vi ventede og ventede. Vi kunne ikke kontakte dem, da vi er så langt ude for lands lov og ret, at der ikke er nogen mobildækning. Ikke engang til Lynges nyligt indkøbte amerikanske nummer.
Og vi ventede...og vi kiggede efter sorte biler i en uendelighed.
Kl 21 bestilte vi mad og sad på fortovet på en rigtig god restaurant.

Kl ca 22 ankom Bente og Lynge, som havde været i Bryce !!!!!
Tilbage på vores motel...dele en flaske rødvin udenfor i 24 graders varme.
Rigtig dejlig dag.


11 juni 2009


Vi blev i Flagstaff til ca 12. Solede lidt og fik pakket det sidste grej sammen. Vi slog lige en smut ind til Wal-mart for at tanke op af cola og is til vores "køleskab".
Igen købte Lillian tøj.......




Vi kørte i ca 33 graders varme mod Las Vegas...sludrede og grinede det meste af vejen.

Vi holdt hvil på Hoover Dam...imponerende bygningsværk. Vi gik lidt rundt og kiggede og tog en masse billeder.










Lynge og Bente kørte til Gran Canyon West og tog en tur på den nye Skywalk..pyh haa...det havde jeg ikke turde gøre! Det kneb vist også lidt for Lynge, til hans store overraskelse. Bente gik selvfølgelig bare derud.

Vi 3 piger ankom først til Las Vegas og kørte ind på Hotel Plaza, hvor vi også boede for 2 år siden. Bønderne var kommet til byen. Vi kørte ind på Valet parkeringen... dvs, at der er en frisk ung mand som kører din bil til parkering og giver dig et nummer. Din nøgle og din bil er nu væk. Når man så senere finder ud af, at man måske nok skal have sin bagage, ja, så skjal man ned igen, afleverer dernæst sit nummer og den unge mand spørger: Skal jeg hente bilen? Øhhh, ja tak! Han løber afsted og 2 min senere kommer han bakkende med bilen. Vi tager bagagen og fører os nu rigtigt frem...beder en piccolo hente vores bagage. Vi har nemlig booket en suite på 24ende etage. Bagagen ankommer og vi giver drikkepenge...uden rigtig at vide om vi giver nok. Kommer nu i tanke om, at den unge mand med bilen måske også skulle have haft lidt. Det klares nu ment, for Kizzie havde glemt sit kamara i bilen. Lillian og Kizzie tager nu ned igen..giver den unge mand drikkepenge og spørger om han nob kan vise dem, hvor bilen holder. Ja, siger han, jeg kan gå med jer, men jeg kan også hente bilen. Det bliver resultatet.








Jo jo, vi kunne rigtig føre os frem!

Jeg besluttede også at booke en suite til Lynge og Bente, som ankom ved 18 tiden. Vi ventede på dem i baren, hvor vi fik os en drink hver.
Vi spiste sammen på hotellet. Lækker buffet...alt, hvad du kunne spise for 50 kr. Det var da ok.
Vi slentrede rundt og nød varmen. Kl 23 var der 29 gr. Vi så mange rigtig dygtige kunstnere male flotte billeder med sprayflaske. Faktisk ville vi gerne have haft købt et af dem, men vidste ikke lige, hcvordan vi skulle få det hjem til DK i hel tilstand.

Vi gik tilbage til hotellet og vi 3 piger satte os i vore stue og nød det.
Gik i seng ved 01-tiden ...nat nat.


torsdag den 11. juni 2009

10 juni 2009

Så er det onsdag...første uges ferie forbi.

Vi har vist været mere heldige end vi kunne ønske os. Idag kunne vi se på TV, at der er snestorm i Santa Fe og hagl og tordenvejr i Winslow. Det var ret alvorligt i Santa Fe.
En helikopter skulle op i bjergene efter en hiker,og man mener, at helikopteren fløj ind i en bjergside og man forventer 4 omkomne. Det er som om, at vi hele tiden kører 1 dag foran uvejret....Lillian mener, at der er én, der vil os det godt!

Vi har lavet så godt som ingenting idag. Jeg var ikke så mobil i morges, så jeg besluttede at blive på motellet og ikke tage med til Gran Canyon. Det endte med, at vi alle blev i Flagstaff idag. Det er nu også rart med en slapper indimellem. Bente og Lynge tog ind til den gamle del af Flagstaff mens vi 3 tøser lagde os ved og i poolen. Vi fik alle 3 lidt sol...desværre blev det overskyet ved 2-tiden.
I eftermiddags måtte vi lige en smut til Walmart... og købe os en ny kuffert.....
Vi kom hjem med vores fine nye kufferter ...og straks skulle Kizzie blære sig. Hun klarede at pakke sine indkøb og sin store rygsæk ned i den nye kuffert.
Det må jo bare betyde, at hun har handlet for lidt!!!!! :-)))
Min nye kuffert er flyldt op med alle mine indkøb og min rygsæk med mit tøj mm...

Kl 20 gik vi over på Cracker Barrel og spiste aftensmad. Uha, de laver god og billig mad !
Imorgen kører vi videre til Las Vegas...